Rådgivning til belysning i køkkenet

Belysning til arbejdsstationerne i køkkenet

Køkkenet er det sted i vores hjem, hvor vi brygger morgenkaffen, går på opdagelse i den gastronomiske verden og kræser for madlavningen. Det er

derfor altafgørende, at dit køkken er udstyret med den rette belysning til hverdagens mange gøremål. Ofte fungerer køkkenet både som

arbejdsplads og opholdsrum på samme tid, hvorfor det er vigtigt at skabe de bedste forudsætninger

med funktionel og stemningsskabende belysning. 

 

Lamper og belysning i køkkenet

Med tiden kan du opleve, at dit køkken trænger til en ombygning, renovering eller måske overvejer du et helt nyt køkken. Det kan for eksempel være

fordi, at der opstår et behov for mere plads eller fordi, at dit nuværende køkken trænger til en kærlig hånd. Vi vil i dette blogindlæg guide

dig til belysning i køkkenet, hvor vi har fundet nogle lamper, som vi mener, hjælper med den rette belysning i dit køkken.  

 

 

Ny belysning i køkkenet

Med ny belysning kan du let tilføre dit nuværende køkken et nyt og flot udtryk. Det er vigtigt at huske, at

lyssætningen, foruden den almene rumbelysning, altid skal placeres foran dig således, at du

 får oplyst dit arbejdsområde.

 

Det kan du for eksempel gøre ved at montere en fleksibel væglampe, hvor stellet og lyssætningen kan justeres

således, at du får oplyst arbejdsfladen præcis de steder, hvor du har behov for det. Denne lyssætning

giver dig et godt lys, når du bruger dit køkkenbord til for eksempel at skære

grøntsager eller lignende.

 

 

 Ovenfor ser du tre væglamper fra Lampe Gras. Se lampen på billede 1 her.

Se lampen på billede 2 her. Se lampen på billede 3 her

Belysning til det nye køkken

Hvis du skal til – eller – er ved at bygge nyt køkken, er det vigtigt at gennemtænke, hvilken form for almen rumbelysning du

ønsker. Her kan du overveje, hvorvidt køkkenet skal udstyres med udtag til spots i loftet eller underkøkkenskabene,

idet denne form for belysning giver et rigtig godt arbejdslys og ikke hænger i vejen.

 

Derudover kan du overveje, om den almene rumbelysning skal være dæmpbar således, at du får mulighed for at

justere lysstyrken i forhold til aktivitet og stemning. Her kan det for eksempel være en fordel med

en funktionel lyssætning, hvis du skærer grøntsager ved køkkenbordet. Omvendt kan det

være rart med en dæmpet belysning, hvis du nyder et glas rødvin ved køkkenøen. 

 

 

På ovenstående billede ses tre spots. Se lampen fra Delta Light på billede 1 her. Se lampen fra TossB på billede 2 her.

Se lampen fra Light-Point på billede 3 her.

Lamper og belysning i køkken-alrum

Hvis du er indehaver af et køkken-alrum, har du rig mulighed for at udstyre dit køkken med flere former for belysning, idet

rummet kræver flere lamper på grund af rummets størrelse og funktioner.

 

Her kan du både tænke i pendler og spots for den almene rumbelysning, men derudover kan du også placere

bord- og gulvlamper rundt omkring, som vil oplyse rummet på en funktionel og stemningsfyldt måde.